|
Som en konsekvens af koleraepidemien i København blev Brumleby - under det oprindelige navn "Lægeforeningens boliger"
- bygget på Østerfælled.
Pengene til byggeriet, som gik i gang i 1853, havde lægeforeningen indsamlet på privat basis. Lægeforeningen ønskede at
skabe sunde men billige boliger til arbejderklassen, og gav opgaven til arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll.
I byggeriets første etape, der strakte sig fra 1853-1857, blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, hvor
der i starten boede ca. 900 mennesker. Da byggeriet var fuldt udbygget var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede
ca. 2500 mennesker. Selve lejlighederne var ikke meget anderledes, end dem i lejekasernerne, men der var plads, lys og luft
mellem husene, og folk boede ikke så tæt som inde i brokvartererne. Desuden var der fællesarealer, badeanstalt, brugsforening,
bibliotek, forsamlingshus, værksteder og brandstation i Brumleby.
Byggeriet har italienske landarbejderboliger som inspirationskilde og er bygget som rækkehuse i to etager. De gule og
hvide husblokke er 50 meter lange med syv indgangsdøre, der hver fører ind til 1 eller flere lejligheder. Til stuelejlighederne
hører småhaver mens arealerne mellem blokkene er delt mellem privathaver og fællesareal.
Brumleby indgår flere steder i litteraturen f.eks. hos Martin Andersen Nexø. En historisk beskrivelse af bebyggelsen findes
i "Brumlebys historiebog" af Hans Helge Madsen.
Brumleby har siden 1970'erne haft mange slagsmål med ejerne/myndighederne, der helst lod bebyggelsen forfalde så den var
lettere at få kondemneret til fordel for luksusbyggeri med gode skatteydere som beboere. Dette medvirkede til et stærkt beboersammenhold,
der eksisterer den dag i dag. Beboerne deltager i frivillige arbejdsgrupper til varetagelse af bebyggelsens interesseområder
såsom legeplads, værksteder, vedligeholdelse, mm.
Fra 1990-96 blev Brumleby renoveret i samarbejde med beboerne og i 1997 blev Brumleby sammen med Øksnehallen og Ny Carlsberg
Glyptotek tildelt Europa Nostra's Pris for bevaring og renovering. I 2002 blev Brumleby solgt af Københavns Kommunes byfornyelsesselskab
og omdannet til Brumleby Almene Andelsboligforening, administreret af KAB. I 2004 blev Brumleby medtaget i den såkaldte kulturkanon
under arkitektur.
I 2005 blev der udlagt kabler til internet og etableret eget bredbånd med IP-telefoni.
|
